Nyheder og aktiviteter 2012

Danmark Dropzone Hopping Tour

18-05-2012. Tirsdag den 22. maj 2012 får klubben besøg af YUU Skydive, når deres Cessna 208 Caravan D-FUNK dropper over Vestjyllands Lufthavn.

12 super Dropzones wollen wir besuchen. Wir werden fast ganz Jütland abfliegen, im Osten hoch und am 2. Tag im Westen wieder runter.

Datoer for spring på Vestjyllands Lufthavn

17-05-2012. Der er indtil videre planlagt spring på Vestjyllands Lufthavn fredag den 18. maj, lørdag den 19. maj, søndag den 20. maj, tirsdag den 22. maj, fredag den 25. maj, lørdag den 26. maj, søndag den 27. maj, lørdag den 2. juni, onsdag den 13. juni og lørdag den 16. juni 2012.

Der er mulighed for tandemspring på Vestjyllands Lufthavn på alle årets 366 dage. Hvis vejret vil. Kontakt en af faldskærmsklubbens tandeminstruktører.

Næste begynderkursus

17-05-2012. Vi afholder begynderkursus fredag den 25. maj, lørdag den 26. maj og søndag den 27. maj 2012. Der er stadig ledige pladser, så det er nu, du skal springe på:) Kontakt Michael på 20219306 eller på michael@brfk.dk

Red Bull Skydive Team

17-05-2012. Som BRFKs websted brfk.dk er Red Bull Skydive Teams websted et Responsive Web Design. Uden anden sammenligning iøvrigt:)

Mundret navn

13-05-2012. Det spanske Formel 1 Grand Prix vinders sponsor PDVSA har et navn, der er næsten lige så nemt at udtale som BRFK:) Vi arbejder dog på et mere selvforklarende navn skråstreg akronym til faldskærmsklubben. FLDSKRM eller Skydive Stauning måske? Andre brilliante forslag?

DFUs faldskærmsvinge

12-05-2012. Vingen kan erhverves i stof eller som pin. Du har ret til at bære Dansk Faldskærms Unions bronzevinge efter dit første solospring. Skal vingen på uniformen, så skal vi arrangere en springtur til det store udland.

Min nyeste levende faldskærmshelt

09-05-2012. Her gik jeg og troede, at faldskærmssport i Danmark startede i 1966. Så læste jeg om Vincent Seremet i Oscar Yankee 1-2010 og nu er jeg i gang med Vincent Seremets bog Mit liv med faldskærm, udgivet af Danmarks Tekniske Museum med støtte fra Flyvemuseets Venner. Læs den. Prøv det.

Min ældste levende faldskærmshelt

09-05-2012. Joseph Kittinger er capcom på Felix Baumgartners rekordforsøg.

Kids, do not try this at home!

09-05-2012. Nissan Juke - Built to thrill (ok, ikke helt ny, men vises stadig).

Tandemspring og fotokonkurrence

08-05-2012. Oplev et tandemspring over Ringkøbing Fjord og deltag med et anderledes foto i Ringkøbing Fjord Handels- og TurismeCenters fotokonkurrence om årets bedste feriefoto fra Ringkøbing Fjord. Kontakt din helt egen tandeminstruktør.

Kombioplevelser - Tandemspring og whisky

07-05-2012. Efter en morgenfrisk tandemspringsoplevelse er det måske tid til at dulme nerverne med en whiskysmagning hos Stauning Whisky? Kontakt en af faldskærmsklubbens tandeminstruktører for tandemspringsoplevelsen.

Nye solospringere

06-05-2012. Tillykke til Casper og Henrik, der begge fik solospring i dag og tak til piloten Søren. Videoklip af Caspers afhop i første spring (.WMV 70MB)

RAF BBMFs Avro Lancaster

05-05-2012. Low pass flyby i dagens anledning over EKVJ (.WMV 38MB)

Foredrag om faldskærm

01-05-2012. Fyraftensmøde i virksomheden, hyggeaften i foreningen, det store spisefrikvarter i gymnasiet. Har I lyst til at udvide horisonten? Kontakt faldskærmsklubben, så kommer vi og holder et spændende foredrag om faldskærmssportens mange facetter og jeres muligheder i den forbindelse.

Langhåret tandemspring

29-04-2012. Videoklip fra dagens mest langhårede spring (.WMV 160MB)

Tandemspring med modeoptagelse

10-04-2012. Vi har skubbet en fotografelev ud af et fly... Se mere...

Fantastisk internetoplevelse

02-04-2012. og så har HTC en unik og rigtig smart funktion. Når man zoomer ind på skærmen, tilpasser teksten sig automatisk til skærmens bredde. Derfor skal man kun scrolle op eller ned og ikke til højre eller venstre for at læse en hjemmesides indhold. Kilde: http://htc-one.dk/

Og netop sådan opleves webstedet brfk.dk på alle smartphones:)

Klubhus til leje 2012

28-02-2012. Klubbens hus på Vestjyllands Lufthavn kan lejes til jeres springferie. Interesseret? Kontakt klubbens formand Carsten Larsen.

KZ Rally 2012

28-02-2012. KZ & Veteranfly klubben arrangerer 45. Int. KZ Rally 2012 på Vestjyllands Lufthavn den 7. - 10. juni 2012. Kom ind i faldskærmsklubben og få en snak om faldskærmssporten.

brfk.dk

28-02-2012. Vi har dekonstrueret dette websted for at fokusere på indhold, mens vi redesigner. Webstedet tilpasser sig alle skærmopløsninger; på desktops og på tværs af det mobile landskab; Responsive Web Design.

BRFK på Facebook

28-02-2012. BRFKs facebookgruppe erstatter dette websteds forum.

Ordinær generalforsamling 2012

24-02-2012. Generalforsamlingen blev afholdt i overensstemmelse med foreningens love og forløb ifølge dirigent Brian Larsen i god ro og orden:)

Faldskærmsuddannelse

Har du altid drømt om at tage springet selv?

Du møder op på kursus, lærer teorien og derefter er det sammen med hopmesteren afsted til flyet. Vel oppe 1000 meter over jordens overflade er det tid, hopmesteren åbner døren og skråler SID UD, FORTSÆT og endelig GO. Du slipper og falder... Er du klar til at tage springet?

Læs mere...

Turbohold 2012

Ved 6 tilmeldinger starter vi et turboelevhold. Vi bliver mobil-stand-by med en dags varsel og når det bliver springvejr, sætter vi i værk med teori og spring samme dag. Når alle elever er springmætte, tager vi grill og -mad med og ser instruktører og tandem lande på stranden. Skal du med? Så kontakt klubbens ansvarshavende faldskærmsinstruktør Michael Hansen allerede i dag.

QR-kode

Ved at scanne QR-koden med din smartphone kommer du direkte til websiden med kontaktinformationer.

Faldskærmsopvisning

Vi har den perfekte gaveide til din mosters fødselsdag. Vi kommer dumpende fra himlen med flag og fødselaren i et tandemspring og lander på marken foran huset, hvor hun bor. Jublen fra fanklubben vil ingen ende tage og der er ikke et øje tørt. Hvad siger du til den ide?

Læs mere...